Helbredende kostpyramide
De fleste, der forsøger at blive raske ved at forbedre kosten, undervurderer vigtigheden af omfattende og konsekvente kostændringer, og satser i stedet på moderate og mere overkommelige ændringer.
Der kan i sjældne tilfælde være individuelle undtagelser, men her er, hvad kosten bør bestå af, og i rækkefølge af vigtighed:
- Masser af grønsager. Helst økologisk, men friskhed er vigtigere. Gerne mange grønne grønsager og grønsager med forskellige og stærke farver. Det er bedst, hvis 50 % eller mere er rå grønsager.
- Friske frugter og bær. Spis gerne mange forskellige slags, og gerne frugter og bær med stærke farver og en stor variation af farver. Helst økologisk, når det er muligt, men friskhed er generelt vigtigere.
- Fuldkorn og bælgfrugter. Spis de mængder og den variation, du har lyst til. Vælg økologisk, når det er muligt. Gerne mange forskellige og forskellige farver af bønner, ærter og linser.
Det er vigtigt, at de fuldkornsprodukter, du spiser, er ægte fuldkorn. Se fuldkornsprodukter.dk - Nødder og frø. En lille håndfuld dagligt. Bedste kvalitet. Helst nødder, du selv knækker. Ingen ristede eller salte nødder.
Fødevarer, du bør undgå:
- Alle animalske fødevarer. Altså alle former for kød, mælkeprodukter, fisk, skaldyr, fjerkræ og æg.
- Raffinerede kornprodukter som brød af hvidt mel, almindelige morgenmadsprodukter o.l.
- Olier inkl. planteolie til stegning.
- Sukker, honning, sødestoffer o.l.
Nogle af disse fødevarer kan dog ofte anvendes i meget små mængder af og til, uden det forhindrer helbredelse. Det er dog bedst — og i nogle tilfælde nødvendigt — helt at undgå disse fødevarer og ingredienser.
Ud over vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer indeholder vegetabilske fødevarer også mange tusinde forskellige plantestoffer, som forskerne først lige er begyndt at forstå. Mange af disse — måske flere hundrede af dem — gavner din sundhed og kan hjælpe dig med at blive rask under sygdom.
Det er ikke alene en god idé at spise mange forskellige vegetabilske fødevarer, men også at spise grønsager, frugt, nødder, kornprodukter og bælgfrugter i mange forskellige farver.
Tommelfingerreglen er nemlig, at jo mere farverig, vegetabilske fødevarer er, desto flere gavnlige plantestoffer indeholder de.