Om forfatterenJohn Buhl

Jeg har brugt det meste af mit liv på at studere og praktisere alternative metoder — på at undersøge og lære om, hvordan kost, livsstil, bedre livsbetingelser og det psykiske påvirker helbred og velvære.

Jeg har lært og praktiseret en lang række alternative metoder, men det var først efter, at jeg næsten udelukkende begyndte at hjælpe klienter med at gennemføre omfattende ændringer i levevaner og livsbetingelser, at resultaterne blev stabile — og små mirakler blev til hverdagskost.

Det meste af tiden siden 1988 er gået med at skrive artikler, nyhedsbreve, bøger og hjemmesider med det formål at informere om, hvordan man selv skaber de bedste betingelser for kroppens egne helbredende evner — uden brug af skadelige eller tvivlsomme præparater og kure.

De kostråd, jeg anbefaler i denne bog, kan give næsten mirakuløse resultater, såfremt de efterleves i tilstrækkelig grad. Det er ikke kostråd baseret på mine meninger eller holdninger, eller noget jeg har fundet på.

Du vil læse om principper og kostvaner, der er baseret på oplysninger og videnskabelige undersøgelser fra en lang række fremtrædende læger og forskere.

Du kan læse lidt mere om min baggrund her.

Jeg udgiver tre gratis nyhedsbreve via e-mail. Tilmelding til disse og evt. andre nyhedsbreve klarer du på nomedica.dk/nyhedsbreve.htm


Køb bogen hos din boghandler eller på helseonline.dk